Efter styrtet – om at søge fodfæste efter svær sygdom

En teologiprofessor rammes af svær sygdom og fortæller åbent om det. Dette er en stærk anbefaling til lægelige kollegaer om at læse og sanse denne udgivelse, skriver overlæge i psykiatri Jonas Astrup

Nyt og ukendt land kan indtages meget forskelligt. Man kan gå ind i nyt land. Man kan i troen springe ud i det nye og ukendte, eller man kan blive styrtet ud over kanten - ud i et tilsyneladende mørke og dyb, hvor man ikke aner, hvad der venter.

Det er med ydmyghed og beundring, jeg vil give en anmeldelse af denne på mange måder særlige essay-samling, skrevet af Peter V. Legarth og med malerier af Jørn Henrik Olsen.

Læs mere om Efter Styrtet på forlagets hjemmeside 

Peter V. Legarth skriver ærligt og ligetil om egne erfaringer under et langvarigt forløb, hvor han blev mødt af svær fysisk og psykisk sygdom. For de fleste lægers vedkommende er det velkendte sygdomme, men der gives vigtig viden om, hvordan det kan opleves at være syg – ramt fysisk, psykisk, socialt og åndeligt.

En mand, der modigt fremviser sår og ar

Beskrivelsen af depressionens massive påvirkning af tanker, følelser, adfærd og kropslige symptomer er på den ene side så generel, at den ville kunne få sit eget kapitel i en lærebog om depression, og er på den anden side så helt unik. Herefter mødet med alvorlig hjertearytmi, carotisstenose og operation. Senere sepsis, delir og endocarditis.

LÆS OGSÅ: Peter V. Legarth: Under min depression var jeg på nippet til at opgive troen

Om man er psykiater, mediciner, kirurg eller almen mediciner, er der meget at hente til eftertanke og refleksion. Med titlen og dens undertitel i baghovedet så jeg for mig en mand, styrtet ud over klippen, fødder der søger fodfæste - måske kortvarigt opnår dette - for igen senere at falde næsten frit. En mand, som uden at ville, må indtage og forstå nyt og ukendt land i og omkring ham selv. En mand, som efter styrtet har sår og ar, som han modigt viser frem, og som vil kunne genkendes af andre, som selv har været styrtet eller oplever at styrte.

Troen er ikke altid en trøst

Der berettes befriende ærligt om erfaringen af Guds tilsyneladende fravær under særligt depressionens virvar. En læge, som forstår, at det drejer sig om depression og modigt spørger til, om der er trøst og håb at hente i patientens religiøsitet.

At depressionens håbløshedsskabende natur kan formå at gøre Gud fjern, er langt fra unormalt – for sådan kan det ofte opleves. Men det er formentlig et tabu i kristen/religiøs kontekst, som denne udgivelse forhåbentligt kan være med til at aflive. Andre kan opleve at troen er en styrke under svær sygdom, som giver fast grund under fødderne. Denne forskel kan vi måske umiddelbart have svært ved at acceptere, men vi må vide, at sådan forholder det sig. En viden, som kan være vores patienter til gavn og trøst.

LÆS OGSÅ: Boguddrag: Jeg oplevede Jesus som en flygtig skygge

Lindringen fandtes i musikken

Mennesket og livet kan ikke fyldestgørende beskrives med ord, ej heller teologiens og religionens ord, men må også belyses med kulturens og naturens sprog . Det er tankevækkende at læse, hvor stor lindring forfatteren (professor i teologi) fandt gennem musikkens sprog. Beatles, Billie Holiday, Brahms' violinkoncerter. Denne forståelse gennemsyrer bogen.

Det er en udgivelse med mange sprog. Prosa, poesi, og maleriets sprog. Det er en æstetisk holistisk udgivelse. Jeg forstår mig (desværre) bedst på ”ord” men sanser også en klar, tydelig og ærlig tale gennem bogens fem malerier.  

Hermed, som du måske har fornemmet, min varmeste anbefaling af Efter styrtet. Det er en anmeldelse med en stærk anbefaling til lægelige kollegaer om at læse og sanse denne udgivelse.

Jonas Astrup er overlæge i psykiatri.


The Human Journey

Hvorfor er jeg så deprimeret? Hvorfor kan vi ikke få børn? Spiser jeg for meget? Hvem vil passe mig, når jeg er døende?

Disse spørgsmål stilles i introduktionsvideoen i et nyt materiale fra Christian Medical Fellowship (CMF) i England. Mange spørgsmål som fylder og optager os i hverdagen er relateret til vores helbred. Derfor har CMF, med CEO Peter Saunders som tovholder, produceret et studiemateriale, som netop behandler disse spørgsmål. Med sloganet ”thinking biblically about health” tager studiematerialet afsæt i Bibelen og forsøger ud fra bibelske principper at guide deltagerne til refleksion omkring otte forskellige temaer.

Plads til forskellige holdninger

Konceptet for studiematerialet er kendt fra Christianity Explored med en tydelig bibelfunderet profil og samtidig stor åbenhed for, at deltagerne kan have forskellige holdninger og erfaringer. Ledermanualen er meget udførlig med forslag til ’ice-breaker’ og vejledning i, hvordan samtalen kan ledes. Til hver samling hører en video, hvor Peter Saunders gennemgår baggrundsstof og lægger op til eftertanke og diskussion.

Brug det i din kirke - eller din stue

Materialet er ikke målrettet sundhedsfagligt personale, men kan med fordel anvendes i kirken eller en bibelkreds/bibelstudiegruppe. En samling varer 60-90 minutter, så det er også muligt at afholde det som fyraftensmøder, f.eks. på universitet.

Jeg har tre kits (med dvd, bog, ledermanual og deltagermanual) til udlån, så hvis du er interesseret i at afprøve The Human Journey i dit nærmiljø, så kontakt mig gerne: mariebodilsen(at)hotmail.com.

Marie Bodilsen er stud.med.


'Being Mortal' - en kirurgs blik på alderdom og død

Dr. Atul Gawande er en mand, der bliver lyttet til i USA. Han er kirurg med professorat på Harvard i både kirurgi og folkesundhedsvidenskab, samt samfundsdebatør og forfatter. Og en begavet én af slagsen, i ordets egentlige forstand. 

Mit første bekendtskab med ham er bogen ”Being Mortal – Medicine and What Matters in the End”. Det er en velskrevet bog henvendt til den brede befolkning, der prøver at anskueliggøre de dilemmaer, et individualistisk samfund med en rivende lægevidenskabelig udvikling har i mødet med aldring, forgængelighed og død.

Alderdom og død - hvordan bevares livsmodet?

Gawande bruger bogens første par kapitler på de udfordringer, alderdommen bringer med sig, især i spændingsfeltet mellem autonomi og alderdommens øgede behov for hjælp og støtte. 

De næste par kapitler omhandler, hvordan autonomi og livsindhold kan søges bevaret hos folk, der har behov for støtte, mens de sidste par kapitler handler om mod hos lægen til at tage de hårde samtaler og mod hos patienterne i valget mellem håb og frygt.

Overbehandling er dårlig behandling

Hos Gawande er patienten og dennes bedste i centrum, og meget af hans skriveri handler om, hvordan overbehandling fører til dårligere behandling for patienten. Således også i denne bog, hvor det anskueliggøres hvor skadeligt det er for patienterne, hvis læger er konfliktsky jubeloptimister, der aldrig tør tage snakken om, hvad der skal gøres, når den sidste tid nærmer sig. 

I hvert kapitel er der et til flere gennemgående eksempler, som forfatteren enten har været involveret i som behandler eller opsøgt i sin research. Herigennem vises de skader, læger igennem deres gode vilje kan påføre, hvis de ignorerer forgængelighedens realitet, samt den lidelse og smerte, de kan lindre, hvis både de og patienten erkender, at livet en dag vil ende. Derudover bliver det igennem de til tider personlige eksempler også en vandring med forfatteren imod et bedre mål.

Bevar patienternes mulighed for livsudfoldelse

Målet er ikke at lyde pessimistisk, men at forsøge at bevare en værdighed hos patienten helt til slut ved at være realistisk samt åben for hvilke afsavn og mulighed, behandling kan medføre. Dette gøres, ifølge forfatteren, ved at lade læger skifte fokus fra sundhed og overlevelse som mål i sig selv, til i stedet at søge at beskytte og bevare patientens muligheder for at efterstræbe deres vigtigste prioriteter i livet.

Bogen har været relevant for mig både personligt og fagligt, og er ganske anbefalelsesværdig, ligesom Gawandes yderligere forfatterskab.

Tv-stationen PBS har desuden produceret en kort dokumentar over bogen, hvor Gawande følger patienter med cancer i deres overvejelser om overgang fra aktiv behandling til palliativ terapi. 

Ruben Lorentsen er stud.med.