Mit seneste etiske dilemma

En række læger giver nedenfor deres bud på, hvad der i den seneste tid har voldt dem udfordringer. Som læge og som troende.

Artiklerne er bragt sommer og efterår 2015 på Kristelig Lægeforenings hjemmeside. De seneste indlæg vises øverst.


Tiden er min største udfordring - og troen betyder alt

Hvad er det seneste etiske dilemma, du har stået med i dit arbejde som læge og forsker?

Som forsker inden for det basale område er jeg ikke stødt på problemstillinger, som jeg opfatter værende af etisk karakter de sidste år. Som menneske i samarbejdsrelationer og med ansvar for andre, finder jeg det vigtigt at videregive ansvar og sikre dem (studenter, laboranter, ph.d.-studerende) anerkendelse for deres bidrag til de videnskabelige resultater, der bliver genereret.

Hvad udfordrer dig mest som læge og forsker?

Det gør tiden. Resultater og ny viden tager lang tid at etablere. Fra en idé er opstået til forsøget er planlagt, udført og fortolket, sammenskrevet og publiceret, går der meget lang tid. Tit og ofte synes man, der går rigtig lang tid, men når man ser tilbage over årene, kan man godt se, at der er ske noget. Et eksempel er en form af et proteinstof, som jeg har oprenset og arbejdet med fra ca. 1980 og skrevet disputats om i 1992. Den biologiske betydning og funktion er først nu i 2015 ved at blive løst. Oplevelsen er som at have fisket hele natten uden at fange noget, og så er garnet blevet smidt ud en sidste gang, og så er det fyldt.

Hvordan "tanker du op" til et krævende arbejde - betyder troen noget positivt her?

Troen betyder alt. Det at finde et refleksionsrum, hvor der er mulighed for at lytte til evangeliet og finde sin glæde i det, er alt. Med alderen - nu er jeg 61 år - bliver ressourcerne ikke større. Det har derfor betydet, at jeg har været nødt til at skære ned i antallet af frivillige aktiviteter, jeg deltager i. Dette for at bevare refleksionsrummet. Der er af rigtig stor betydning for den kreativitet og det overskud, der er nødvendigt i hverdagen.

Mogens Holst Nissen er professor ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi, Københavns Universitet.


Mit seneste etiske dilemma

Kristelig Lægeforening har spurgt overlæge Jonas Astrup:

Hvad er det seneste etiske dilemma, du har stået med i lægearbejdet? 

"I forbindelse med anvendelse af tvang i psykiatrien er der en vedvarende vurdering af, om der anvendes 'mindste middels princip'. Senest kom dette til udtryk over for en svært psykotisk og svært psykomotorisk præget (kataton) patient, som var til fare for sig selv, hvor jeg skulle revurdere behovet for fortsat bæltefixering, på daværende tidspunkt efter 24 timers fixering. Mere medicin? Hvor høje doser? ECT med tvang? - det vil sige en 'optrapning' af tvangsanvendelse, der kan gives på vital indikation (en tilstand patienten var ved at nærme sig), men som også hurtigere ville kunne bedre tilstanden markant."

Hvad udfordrer dig mest som læge?

"At finde de behandlingstiltag, som bedst hjælper patienterne. Der sker i samarbejde med patienten, men indimellem må jeg afstå fra tiltag, som jeg ellers mener ville tjene til patientens bedste." 

Hvordan "tanker du op" til et krævende arbejde - betyder troen noget positivt her?

"Jeg 'tanker op' i samværet med min kone og mine børn. Ved at vælge at give mig selv tankemæssigt helt fri fra arbejde og patienter. Endvidere ved natur/have/praktisk arbejde og en løbetur. Jeg har svært ved at sige, om troen har noget helt konkret at sige her - udover at jeg ved og erfarer, at jeg er et menneske ligesom mine patienter, som har brug for hjælp fra andre. Her tror jeg måske troen, og mere specifikt det kristne menneskesyn, har en positiv indvirkning. Det har jeg behov for at blive mindet om, og oplever det blandt andet ved regelmæssigt at gå i kirke. Jeg har behov for Gud og andre mennesker."

Jonas Astrup er overlæge i psykiatri.


Mit seneste etiske dilemma

Kristelig Lægeforening har spurgt overlæge Kristian Kristensen:

Hvad er det seneste etiske dilemma, du har stået med i lægearbejdet? 

"I nogle medicinske specialer er etiske problemstillinger hyppige og store. I andre mindre fremtrædende. Ortopædkirurgien er nok et af de specialer, der 'undgår' de store etiske dilemmaer. De sidste flere år har jeg desuden udelukkende arbejdet med elektiv skulderkirurgi, hvor det som hovedregel drejer sig om at lindre smerter, stabilisere en løs skulder eller løsne en stiv skulder. Det er oftest afhjælpning af et mekanisk problem. Jeg synes ikke, der er de store etiske overvejelser i det. Men jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor privilegerede vi er i Danmark. Ikke alle har de muligheder, som vi har. For en del år siden besøgte jeg Lugala Hospital i Tanzania og fulgte med i arbejdet i en halv snes dage. Der var meget begrænsede ressourcer, og patienterne var mange og deres sygdomme ofte alvorlige eller livstruende. Da jeg var tilbage på arbejde i Danmark, syntes det daglige arbejde at være behandling af luksusproblemer i sammenligning med forholdene i den tredje verden."

Hvad udfordrer dig mest som læge? 

"Min største udfordring er at komme op om morgenen. Nej, spøg til side - selvom det meste er rutinearbejde, så støder jeg stadig på teknisk krævende operationer. Det er udfordrende, men også en stor tilfredsstillelse, når det er gået godt. Men bortset herfra, så synes jeg, at det er udfordrende at snakke med patienter, oftest yngre mennesker, som har helt urealistiske forventninger til den behandling, der er mulig. Som ikke kan acceptere, at behandlingen ikke kan restituere dem fuldstændigt, så de for eksempel kan dyrke sport på samme niveau, som før de kom til skade. Så kan det være vanskeligt at blive ved med at være flink og høflig og forklare om behandlingsmulighederne endnu en gang."

Hvordan 'tanker du op' til et krævende arbejde - betyder troen noget positivt her?

"Står jeg foran – eller midt i – en vanskelig operation, så beder jeg ofte en stille bøn inde i mig selv. Så er jeg ikke alene, selvom det stadig er mig, der har kniven i hånden."

Kristian Kristensen er overlæge i ortopædkirurgi.


Mit seneste etiske dilemma

Kristelig Lægeforening har spurgt reservelæge Andreas Munk:

Hvad er det seneste etiske dilemma, du har stået med i lægearbejdet?

"Umiddelbart kommer jeg til at tænke på en ældre kvinde, som blev indlagt på psykiatrisk afdeling med svær depression. Patienten havde brug for behandling med elektrochok, men hun ville ikke på grund af frygt for bivirkninger. Vi forsøgte at motivere hende til behandlingen, men det førte ikke rigtig til noget, og tilstanden blev værre og værre. Hun ville også pludselig udskrives, men ægtefællen nægtede at tage hende med hjem. Det ville også have været etisk uforsvarligt at udskrive hende i forhold til sygdommens sværhedsgrad. Elektrochokbehandling kan ifølge loven kun gennemføres ved tvang, når der er tale om en livstruende tilstand, og det var der egentlig ikke, for hun spiste og indtog tilstrækkeligt væske. For at undgå yderligere forlængelse af hendes lidelse, besluttede vi dog - sammen med ægtefællen - at anvende en paternalistisk tilgang over for hende og planlægge og indlede elektrochokbehandlingen uden et klart samtykke. Heldigvis gjorde hun ikke direkte fysisk modstand, og hun fik det hurtigt bedre, men der er altid mange etiske hensyn, når mennesker på grund af sygdom mister dømmekraften."

Hvad udfordrer dig mest som læge?

"Inden for psykiatrien, hvor jeg arbejder, er det især udfordrende, når man er ude af stand til at hjælpe patienten så godt, som man gerne vil. Det drejer sig dels om patienter, der ikke ønsker at tage medicin, selvom de lider meget under deres sygdom, dels patienter, hvor behandlingen ikke har nogen effekt på sygdommen, uanset hvad man forsøger. Det er også svært at se de pårørende, som naturligvis er frustrerede og bærer sorg over, at deres nærmeste måske har ændret personlighed."

Hvordan "tanker du op" til et krævende arbejde - betyder troen noget positivt her?

"Jeg tanker op når jeg er hjemme; være sammen med min hustru og vores børn og bare være optaget af noget helt andet end arbejdsrelaterede emner. Der er ikke så meget tid til fritidsinteresser, men det er vigtigt for mig at gå i kirke om søndagen og få fokus rettet mod noget højere og vigtigere end mit eget lille liv. Jeg oplever egentlig troen på Gud som helt afgørende i min dagligdag og i mit arbejde som læge. Det har naturligvis stor betydning for de værdier, jeg ønsker at bygge mit liv på, og for den måde, jeg gerne vil møde andre på. Det lykkes selvfølgelig ikke altid, men grundlæggende vil jeg gerne have Bibelen som etisk standard."

Andreas Munk er 1. reservelæge.


Mit seneste etiske dilemma

Kristelig Lægeforening har spurgt reservelæge Boje Ehmsen:

Hvad er det seneste etiske dilemma, du har stået med i lægearbejdet?

"Det var da en patient oplyste symptomer, som kunne få store konsekvenser for hans muligheder for at fortsætte i sit transportrelaterede erhverv. På den ene side var der hensynet til patientens erhverv, karriere, økonomiske sikkerhed og identitet, og på den anden side var der hensynet til patientens egen og andres sikkerhed, hvis han fortsatte i sit nuværende erhverv. Det var nogle svære overvejelser som læge og en endnu sværere situation for patienten."

Hvad udfordrer dig mest som læge?

"Der kan være mangel på tid og ressourcer, hvilket kan føre til, at man ikke kan tilbyde optimal behandling."

Hvordan 'tanker du op' til et krævende arbejde - betyder troen noget positivt her?

"Hvis jeg gerne vil tanke op, vil jeg gerne ud i naturen. Se havet eller se solnedgangen. Det lyder måske paradoksalt, men at spille fodbold kan være meget afstressende for mig, idet man kun koncentrerer sig om den næste tackling, aflevering eller det næste skud. Alle tanker og bekymringer må vige pladsen. Troen er en meget positiv motivationsfaktor for at arbejde i sundhedsvæsenet. Den kristne tro lærer, at alle mennesker har værdi og er ønskede iblandt os. I et moderne samfund er der en tendens til at vurdere mennesker i forhold til, hvad de kan bidrage med, og at menneskets værdi er bundet op på dets 'produktionsevne'. Det kan være et farligt og opslidende menneskesyn. Både at opfatte andre mennesker på en sådan måde, men også hvis man selv udvikler et selvbillede af, at min værdi afhænger af, hvad jeg er i stand til. Den kristne tro befrier os fra at tænke sådan om hinanden."

Boje Kvorning Ehmsen er reservelæge.


Mit seneste etiske dilemma

Kristelig Lægeforening har spurgt praktiserende læge i Vendsyssel, Torben Andersen:

Hvad er det seneste etiske dilemma, du har stået med i lægearbejdet?

"Jeg har haft to dilemmaer vedrørende provokeret abort de sidste måneder. Det ene er en situation, hvor en kvinde (nytilmeldt i klinikken) ønsker provokeret abort for cirka 12. gang. Jeg gør det klart, at i mine øjne er det uacceptabel opførsel, hun burde være klogere og burde kunne beskytte sig. Hun ser mig dybt i øjnene og siger, at 'uacceptabelt' er mit problem."

"Det andet var en kvinde, som også ønskede abort, hvor jeg indtrængende anmodede gynækologisk ambulatorium om at anlægge en spiral hurtigst muligt. Det gjorde de ikke, for den skal hun selv betale, og hun har dårligt råd. Så nu frygter jeg recidiv af sygdommen 'graviditet'."

Hvad udfordrer dig mest som læge?

"For tiden er min største udfordring regering og regioner, der behandler os som slagtesvin. Vi har nedsat os som praktiserende læger med en gensidig overenskomst med regionerne, men arbejder nu under et direktiv, som de kalder overenskomst. Baggrunden er, at regionerne opsagde overenskomsten med PLO (Praktiserende Lægers Organisation) den 31.08.13. Samme dag, få timer senere, gennemtvang Folketinget, at den gamle overenskomst skulle fortsætte uændret.

Jeg kan slet ikke acceptere et sådant misbrug af magt. Som praktiserende læger tilbyder vi enormt meget engageret arbejde. Men vi vil være med til at bestemme vilkår og pris. Jeg ser de praktiserende lægers træthed og opgivenhed blandt andet i faldende deltagelse i undervisning og faglige møder."

Hvordan tanker du op til et krævende arbejde - betyder troen noget positivt her?

"Mit trofaste personale er en uundværlig støtte for mig. Og så starter jeg dagens arbejde med en kort, stille bøn."

Torben Andersen er praktiserende læge i Vendsyssel.


Mit seneste etiske dilemma

Kristelig Lægeforening har spurgt praktiserende læge i Thy, Hans Holmsgaard:

Hvad er det seneste etiske dilemma, du har stået med i lægearbejdet?

"Da patienterne i min praksis bliver ældre og ældre, får jeg et stigende antal med kræft. Mange bliver helbredt, men nogle er desværre uhelbredelige. Den etiske udfordring består i at finde ud af, hvornår behandlingen skal indstilles. Ved hver eneste behandling må det afvejes, hvor meget den gavner, og hvor meget den skader. Hvis bivirkningerne overstiger virkningerne, eller behandlingen er udsigtsløs, skal den indstilles. At indstille en udsigtsløs behandling har ikke noget med aktiv dødshjælp at gøre. Patienten kan når som helst selv sige nej tak til behandling, hvilket naturligvis skal respekteres. Så sent om i den forløbne uge havde jeg en patient, som overvejede at frabede sig yderligere kemoterapi. Opgaven er her at oplyse min patient om konsekvenserne og herefter støtte hende i den beslutning, hun tager."

Hvad udfordrer dig mest som læge?

"At turde være sammen med min patient – også når der ikke er nogen helbredende behandling, og vi begge er magtesløse."

Hvordan "tanker du op" til et krævende arbejde - betyder troen noget positivt her?

"Jeg er forpligtet til at gøre mit arbejde så godt og grundigt som muligt. Herefter må jeg bede Gud om at give mig de rigtige indskydelser og ideer, at arbejdet for patienten må lykkes, og at Han må bruge mig trods mine fejl. Jeg er fuldstændig afhængig af at kunne lægge både mit private liv og mit lægeliv i Guds hånd."

Hans Holmsgaard er praktiserende læge og initiativtager til Omsorg indtil døden


Mit seneste etiske dilemma

Kristelig Lægeforening har spurgt læge i Tanzania, Steen Møllgaard Andersen:

Hvad er det seneste etiske dilemma, du har stået med i lægearbejdet?

"Det seneste etiske dilemma er også det kronisk tilbagevendende: Hvor meget skal man skride ind over for lokale kollegaers (kvarte, halve, trekvarte og hele lægers) behandling af ringe eller uacceptabel standard, og hvor meget skal man lade være? Det være sagt i erkendelse af, at vi lever og arbejder i en fuldstændig anden kultur, hvor medicinsk etik for det meste er ganske fraværende."

Hvad udfordrer dig mest som læge?

"Den største udfordring er at kunne komme til bunds i, hvad det egentlig er, patienten klager over/hvad der har bragt ham til hospitalet? Det kan være svært at få klarhed over i en grundlæggende anderledes kultur, hvor måden at tænke på er så ganske anderledes (inklusiv troen på heksekunst og uden vores vestlige logiske tankegang, hvor tidsmæssig følge er vigtig), og hvor det almindelige er at fortælle så lidt som muligt til fremmede, men snarere forsøge at vildlede eller give direkte usande oplysninger, selv til lægen."

Hvordan tanker du op til et krævende arbejde - betyder troen noget positivt her?

"Jeg tanker blandt andet op ved at vende alle dagens tildragelser i min aftenbøn, og herunder sige tak for alt det, der har været af positivt i dagens løb."

Steen Møllgaard Andersen er læge på Sikonge Hospital og Spedalskhedshospitalet, Tanzania. Han er udsendt af Brødremenighedens Danske Mission med sin hustru Lisbeth, der er sygeplejerske. 


Mit seneste etiske dilemma

Kristelig Lægeeforening har spurgt psykiater Ellen Kappelgaard:

Hvad er det seneste etiske dilemma, du har stået med i lægearbejdet?

"Mit dilemma som psykiater forleden var, hvordan jeg og mine tværfaglige kolleger kunne få lov at hjælpe en alvorlig psykisk syg mand til at flytte til et bosted. Han kunne ikke selv se, det var nødvendigt, selv om han ikke fik mad, og han heller ikke havde varme eller strøm, men efterhånden boede i sit eget skidt. Jeg havde lovmæssig mulighed for medicinsk behandling, men derudover var vores muligheder begrænsede."

Hvad udfordrer dig mest som læge?

"I disse år er det mest udfordrende, at økonomi er det vigtigste, og at samfundsøkonomien ikke slår til til alt det, vi kan."

Hvordan tanker du op til et krævende arbejde - betyder troen noget positivt her?

"Jeg taler meget med mine kolleger om dagens dilemmaer og også i anonymiseret form med min mand, som lægger øre til. At kunne bede for mine patienter er en ekstra gave, også der, hvor alt andet ser umuligt ud."

Ellen Kappelgaard er psykiater og formand for Kristelig Lægeforening.