Dagbog fra Uganda

Anne Bodilsen har undervist sydsudanesere i Uganda i 2½ måned sommeren 2016. Hun skriver levende, varmt og hjerteligt om vanskelige og mærkelige forhold. Tænk at få en elev, der hedder Friday Banana...

Læs mere her (pdf-fil).


Hilsen fra Gry og James i Chad

Kære Kristelig Lægeforening

Vi er nu bosat i N’Djamena, hovedstaden, 20 min uden for byen, hvor der gaar kameler forbi i baghaven og normader i det fjerne. James havde brugt sin taalmodighed op i Abeche paa at faa lov til at arbejde gratis paa regeringshospitalet, mens adventisthospitalet bliver bygget. Vi tror naesten embedslaegen i Abeche havde regnet med, at vi ville bestikke ham, hvis han trak James ansoegning i langdrag, men efter et par maaneder uden at se patienter havde James faaet nok, og vi flyttede til N’Djamena hvor han nu hjaelper paa et baptisthospital 8 km vaek.

Kort tid efter vi flyttede hertil, hoerte vi, at den amerikanske kirurg som havde taget over for os i Moundou (hvor vi byggede et lille operationshospital og var i to aar), var blevet for overvaeldet og var flyttet til et adventist hospital i Sierre Leone. Saa James tog til Moundou for at hjaelpe en lokal kristen laege med at laere at operere - lidt hurtigt. James er i Moundou ca en uge om maaneden, og i Abeche hver anden maaned.

Vi vil rigtig gerne hjaelpe lokale laeger med at kunne operere - der er ikke nogen turnus/basis-uddannelse i Tchad. Efter medecinstudiet bliver alle sluppet loes og overladt til sig selv.

Vi har ogsaa aabnet en adventist-tandlaege klinik med en rumaensk tandlaege, der har lovet at vaere her et aar. Der er nok 2 rigtige tandlaeger i hele landet, mest forbeholdt dem med forsikring eller de meget rige. Han har ingen assistenter eller hjaelp, naar generatoren skal repareres osv.

Bed gerne for, at vi kan holde hovedet koldt og hjertet varmt, naar behovet for hjaelp saa tit er uoverskueligt!

Vi har altid plads til frivillige. Studerende er ogsaa meget velkomne! OG tag gerne en blikkenslager-ven eller mekaniker med….!

Kærlig hilsen Gry og James Appel


Hilsen fra Tanzania

Kære Kristelig Lægeforening,

Allerførst vil jeg sende min store og hjertelige tak til foreningen for det generøse bidrag, så jeg kunne betale for nogle materialer til at lave proteser af. Det vil sige betale kirkernes fællesagentur for at få materialerne frigjort i tolden i Dar es Salaam, og først og fremmest betale de enorme afgifter for at FDA og toldvæsnet ville frigive dem.

Det er blevet tiltagende vanskeligt at skaffe materialerne, som vi tidligere for en stor del fik fra NTLP, Det nationale Spedalskhedsprogram, som hovedregel med hjælp fra GLRA, den tyske spedalskheds-organisation, der “står for” arbejdet i Tanzania. Fra NTLP møder vi nu til dags intet samarbejde, faktisk det modsatte, og GLRA er blevet tiltagende impotent.

Helbredsmæssigt har jeg det fortsat godt, og det går stadig fint med at Lisbeth bor det meste af året i Christiansfeld. I forbindelse med en nieces bryllup var jeg i Danmark i juni, et fint besøg hvor jeg fik slappet godt af. Så det er planen at fortsætte herude, så længe det er muligt og ønskeligt.

Der er ikke noget banebrydende nyt at berette om. Vi fortsætter med at tage rundt og fortælle om spedalskhed, og i år har vi igen været på nogle secondary skoler i distriktet. Efter flere forgæves tilløb er det lykkedes at gennemføre et par besøg uden min deltagelse, for at se om de to andre på holdet kunne gøre det (som forberedelse til en fremtid uden Steen på et eller andet tidspunkt), og det er så vidt jeg ved gået udmærket. Selvom den meget højrøstede Distriktscoordinator for TB og Spedalskhed ved første besøg gav sig til at tale om TB, til stor moro for alle eleverne, da Richard måtte gribe ind og få ham på ret spor. Ved sidste besøg var eleverne fra Form I og II (8. og 9. klassetrin) samlet: Ikke færre end 190 elever stuvet sammen i eet klasselokale!

Af emner for forbøn er der proteseværkstedets fremtid, at det må lykkes for lokale firmaer at fremstille lokale materialer af acceptabel kvalitet til erstatning for de hidtidige først og fremmest tyske. Og for den fremtidige finansiering af leprosariet; GLRA har allerede skåret kraftigt i de årlige tilskud (som har betalt for næsten hele driften), fortsætter med at skære, og vil helt ophøre med udgangen af 2017.

Det var vist, hvad jeg har at delagtiggøre jer i denne gang. Hav et rigtig godt årsmøde!

Kærlig hilsen

Steen Møllgaard Andersen


Vand og sæbe er dødelig alvor

Kristelig Lægeforening har bedt om nyt fra vores medlemmer/udsendte, og har modtaget nedenstående artikel fra Kim Hartzner/Mission Øst:

Smitsomme sygdomme koster livet for mennesker, der er flygtet fra krig. På Mission Østs centre i Nordirak lærer flygtede børn at holde smitten væk med vand og sæbe.

Rød, blå og grøn fingermaling er fordelt på éngangstallerker rundt om på gulvet, og ved siden af ligger store, hvide ark papir klar til at blive dekoreret. Efter et stykke tid er de overstrøet med håndaftryk, og de mange børn i lokalet rækker begejstret deres farvede hænder i vejret.

Alvor bag latteren

Vi er på ét af de tre centre i Nordirak, som Mission Øst driver sammen med den lokale partner Humanity. Her kan børn fra fordrevne familier glemme krigens rædsler gennem sjove aktiviteter i trygge omgivelser. Børnene fejrer den globale dag for håndvask den 15. oktober, og selv om der bliver grinet og lavet sjov, er det dødelig alvor, der ligger bag.

Fare for smittespredning

I Irak lever 3,2 millioner mennesker som internt fordrevne under kummerlige forhold. Når så mange mennesker pludselig må flygte og er tvunget til at bo i telte og ufærdige bygninger uden ordentlige sanitære forhold, får smitsomme sygdomme frit spil. I Irak har der allerede været et alvorligt udbrud af kolera, der kan koste en person livet inden for et døgn.

Håndvask er livsvigtigt

På Mission Østs centre i Nordirak underviser man derfor børnene i sundhed og hygiejne. De lærer, hvordan de undgår smitte gennem håndvask og sunde kostvaner, og de får nyttig viden om sanitet og førstehjælp.

“Ved at lægge vægt på, hvor vigtigt det er at vaske hænder, hjælper vi børnene til at bevare deres helbred og forblive i live i denne svære periode af deres liv,” siger Kendrah Jespersen, der er ansvarlig for at koordinere Mission Østs indsats i Irak.

Mission Øst har indtil videre etableret tre centre for børn i Nordirak. Her lærer de:

• Sundhed: Næringsrig kost, basal førstehjælp, hygiejne, sanitet og hvordan man forebygger sygdom

• Skolefag: Tal og bogstaver, så børnene senere kan genoptage deres skolegang

• Livsfærdigheder: Håndtering af svære følelser og styrkelse af selvtillid og evne til at samarbejde og stifte venskaber

Artiklen er skrevet af Line Højland og bliver også bragt i Mission Østs medlemsblad.