Udsendte missionærer

Steen og Lisbeth Møllgaard Andersen er udsendt af Brødremenighedens Danske Mission til Sikonge i Tanzania, hvor Steen arbejder blandt spedalske. De blev udsendt dertil i 2002, men har inden da fra 1985-2001 arbejdet blandt spedalske i Bhutan (udsendt af Spedalskhedsmissionen). 
Læs mere om deres opgaver på hjemmesiden for Brødremenighedens Danske Mission.

Jutta Adelin Jørgensen og Henrik Friis Juhl har tidligere været udsendt af Danmission til Ndolage Hospital i Tanzania. Siden 2009 har de boet og arbejdet på Zanzibar: Jutta arbejder i Sundhedsministeriet (primært med ikke-smitsomme sygdomme) og Henrik har oprettet en mindre praksis og passer desuden øens trykkammer (dykkermedicin). De er nu associerede udsendinge til Danmission.


James og Gry Appel. James er amerikansk læge, der sammen med sin danske sygeplejerske-hustru Gry arbejder i Tchad for Adventistkirken. De har i 7 år arbejdet på Bere hospital (100 senge) og har nyligt åbnet et kirurgisk center med 30 senge. Gry skriver, at begge steder er glade for studerende og færdiguddannede læger, tandlæger og sygeplejersker i både kortere og længere tid. Tchad er et fransktalende muslimsk land med religionsfrihed. Læs mere på Gry og James’ hjemmeside


Hjemvendte missionærer

Ane Bøndergaard Iversen var fra september 2011 til maj 2012 i Etiopien sammen med sin mand Jørgen og deres tre børn: Elmer (4), Dagny (3) og Edith (1) som associerede udsendinge for Dansk Ethiopier Mission. Ane var læge på Bethel Teaching General Hospital i Addis Ababa, hvor hun var med til at udbygge hospitalets akutmodtagelse. Jørgen fortsatte sit arbejde som softwareudvikler med hjemmearbejdsplads.  
Læs mere på Ane og Jørgens blog fra tiden i Etiopien.  


 

Lea Lauridsen har været i Sydsudan for MAF-Air af to omgange, hun kom senest hjem i marts 2011. Læs hendes blog fra udsendelsen.