Børge Buch er død

Lægemissionær Børge Buch er død, 92 år gammel. Han blev født i Mukden, Kina, i 1924 som søn af at missionærpar, pastor Niels Buch og Astrid Buch. I 1951 blev han gift med Hanne Ellerbek (1951-2004), som var børnelæge. Sammen var de udsendt af DMS til Tanganyika/Tanzania i 1958-70. Deres arbejdssteder var Ndolage Hospital (1958-62), Ndolage Mobilklinik (1963-64) og Nyakahanga og Ndolage Hospitaler (1964-70). Senere blev Børge Buch genudsendt som kirurg til Nyakahanga Hospital fra 1983 og frem til sin pensionering i 1990.

Også som pensionist var han aktiv i lægemission, blandt andet som volontør på Tirukoilur Hospital, Sydindien, i 1992 og som seniorvolontør på Nyakahanga Hospital i 1992-93.

Børge og Hanne Buch var trofaste deltagere i KLF´s arrangementer, Hanne som den livlige, Børge mere tænksom. Hun forkyndte i tale, han bragte liv ved hjælp af sine hænder. I 2015 sagde han i et Danmission-interview:

”Som lægemissionær kunne jeg rent fysisk give livet videre til andre. Jeg har aldrig været den store taler – det var min kone, der kunne det. Men jeg kunne forkynde Kristus som livet, jeg kunne give videre til andre.”

Ære være Børge Buch´s minde. 

Læs hele interviewet med Børge Buch her.


Birthe Frimodt-Møller er død

Speciallæge i samfundsmedicin Birthe Frimodt-Møller døde tirsdag den 2. oktober 2018, 78 år gammel. Hun var født og opvokset i Indien som datter af sygeplejerske Kirsten Munck og lægemissionær Johannes Frimodt-Møller, som fra 1939 udførte et banebrydende forsknings- og behandlingsarbejde for bekæmpelse af tuberkulose (et arbejde som Birthes farfar, Christian Frimodt-Møller, helt siden 1915 havde spillet en vigtig rolle i som grundlægger og leder af Union Mission Tuberculosis Sanatorium i den sydindiske by Arogyavaram).

Mange gange i sit voksenliv vendte Birthe Frimodt-Møller tilbage til Indien, blandt andet som udsendt af Danida eller Folkekirkens Nødhjælp for at overvåge de mange projekter, som i tidens løb har været iværksat fra de to hjælpeorganisationer.

I Danmark tilbragte Birthe Frimodt-Møller en vigtig del af sit arbejdsliv på Center for Ulykkesforskning under Statens Institut for Folkesundhed, hvor hun siden 1990 var med til at opbygge en vigtig nøglefunktionen i dette center, nemlig Ulykkesregistret. Hun har desuden været ansat ved Institut for Almen Medicin, Forskningsenheden for Almen Lægepraksis samt i Sundhedsstyrelsen.

Gennem mange år var Birthe Frimodt-Møller aktiv i Kristelig Lægeforening, hvor hun i en periode også var medlem af bestyrelsen, blandt andet som kasserer. Hun var med til at indføre fradragsret for gaver og gavebreve. 

Birthe Frimodt-Møller tilbragte sine sidste uger på Sankt Lukas Stiftelsens Hospice og blev begravet den 10. oktober fra Sankt Lukas Stiftelsens kirke.

Hun efterlader sig ingen ægtefælle eller børn, men alligevel en stor familie. Under Kristelig Lægeforenings generalforsamling den 6. oktober blev en hilsen fra Birthes bror, Cai Frimodt-Møller, læst op:

”Hele den nærmeste familie på ca. 20 sluttede op om hendes dødsleje, hvor vi tog afsked med hende med ’Dejlig er jorden’, Fadervor og velsignelsen. Og så tog alle hjem til os, hvor vi kunne servere ris og curry – i ægte Birthe-ånd!” lød det blandt andet i Cai Frimodt-Møllers hilsen.

På hans opfordring og som en sidste hilsen til Kristelig Lægeforening blev der desuden læst to skriftsteder, som Birthe havde udvalgt til sin begravelse: Johs. 8,12 og Romerbrevet 8, 38-39.


Bedre oplysning fører til færre drab på ufødte børn med Downs syndrom

(Foto: Loranchet, Wikimedia Commons)

Kvinder, som ved en nakkefoldsscanning ser ud til at vente et barn med Dawns syndrom, er siden 2016 blevet tilbudt den præcise og risikofri NIPT-blodprøve, som med 99 procent sikkerhed kan afklare sagen. Man kunne derfor have ventet, at det ville føre til endnu færre fødsler af børn med Dawns syndrom, end vi har set de senere år. Sådan er det dog ind til videre ikke gået, viser de seneste tal fra Dansk Cytogenetisk Centralregister.

For det første er der langt fra sket nogen eksplosion i antallet af diagnosticerede, og for det andet er der flere forældrepar, som siger ja tak til et barn med Dawns.

Hidtil har antallet af børn født med Downs syndrom efter en prænatal diagnose årligt ligget på under 10, og det samlede antal af børn født med Downs syndrom har de senere år ligget ganske stabilt på omkring 30. Sidste år valgte ”hele” 13 forældrepar dog at gennemføre graviditeten med et barn, de godt vidste havde Dawns syndrom. Og ganske vist drejer det sig stadig kun om mindre end hver tiende, men tallet var overraskende nok til at få BT til at skrive om det.

Avisen har talt med Olav Bjørn Petersen, der er overlæge på Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital. Han vurderer, at forklaringen blandt andet kan ligge i, at flere af de kommende forældre beslutter sig på et mere oplyst grundlag:

”Vi har gennem de sidste fire år haft et godt og tættere samarbejde med Landsforeningen Downs syndrom. F.eks. kan kvinder og deres partner, der står i den situation at skulle vælge til eller fra, komme ud og besøge familier med Downs-børn, inden de træffer et valg,” siger han til BT.

Og selvom det statistiske grundlag ikke er stort, ser der også ud til at være tale om en ganske klar tendens, særligt når man ser på andelen af ”tilvalgte børn” med Dawns-diagnosen. I perioden fra 2003 til 2015 har andelen nemlig i gennemsnit ligget på kun 2,2 procent, men i 2016 var den på 6,6 procent, og i 2017 var andelen oppe på 8,6 procent.

Se BT’s artikel: ”Overraskende nye tal: Flere vælger børn med Downs syndrom til

Også TV2 har efterfølgende sat fokus på tendensen, idet Go’ morgen Danmark den 12. august havde besøg af et forældrepar, som fortæller, at de faktisk oplever deres toårige datter med Downs syndrom som mindre krævende end andre børn, for ”hun er nærmest aldrig sur”. I artiklen på hjemmesiden bringer TV2 flere af de statistiske tal fra Dansk Cytogenetisk Centralregister om udviklingen i antallet af ”tilvalgte” børn med Downs syndrom.