Vi har brug for de fattige

Indiske Vinod Shah var hovedtaler på Kristelig Lægeforenings 2017-årsmøde. Han slog i et af sine foredrag til lyd for en holistisk forståelse af begrebet fattigdom.

Af Filip Graugaard Esmarch

I den spæde begyndelse af september var omkring 50 kristne læger samlet for en weekend på Børkop Højskole. Fredag aften blev indledt med en generel velkomst og selvfølgelig en ganske særlig velkomst til Vinod Shah, som havde taget turen fra Indien for at medvirke alle tre dage. Han er generalsekretær for International Christian Medical and Dental Association, den internationale paraplyorganisation for kristelige lægeforeninger.

I sit indledende foredrag gennemgik Vinod Shah først en række definitioner på fattigdom. Flere forskellige nobelprisvindere og andre har gennem tiden nuanceret begrebet betydeligt. Niveauet af fattigdom har ikke kun at gøre med materielle goder, helbred og uddannelse, men eksempelvis også relationer.

Samtidig kan det være til stor inspiration at se på den fattigdomsforståelse, vi møder i bibelen. Da Jesus i Nazarets synagoge citerede og udlagde Esajas’ bog (Luk. 4,16-19), ”The Nazareth Manifesto”, var det eksempelvis ikke en økonomisk, men en mere holistisk forståelse af fattigdom, som skinnede igennem. Som det fremstår i disse vers, kan det ”gode budskab til fattige”, som Jesus bringer, ifølge Vinod Shahs analyse koges ned til fire hovedbestanddele: ”hope, liberty, health, freedom”.

 

Gensidig afhængighed

I sin videre udforskning af en bibelsk fattigdomsforståelse kom Vinod Shah ind på flere vinkler, blandt andet social eksklusion eller stigmatisering (Maria Magdalene), manglende muligheder for at gøre noget ved ens livssituation (bl.a. den blinde Bartimæus ved Jeriko), apati/skæbnetro (den syge ved Betesda dam) og kønsdiskrimination (den samaritanske kvinde), og troen på, at nederlag og straf kan nedarves gennem generationer.

Når vi så retter blikket mod os selv, kan en kristen tilgang til fattigdom ifølge Vinod Shah beskrives med ordet interdependence:

”We who have do give, desperately need the poor,” understregede han og tilføjede, at fattige har meget at berige os med – blandt andet ved at befri os fra vores selvoptagethed.

 

FRA JAINISME TIL KRISTENDOM

Resten af weekenden bød blandt meget andet på flere inspirerende oplæg fra Vinod Shah, også af et mere personligt tilsnit – ikke mindst da han i en kortere hilsen lørdag aften fortalte om sin egen historie som kristen.

Fra sin opvækst tilhørte han jainismen, en ældgammel indisk religion præget af asketisk livsførelse. Men hans bedstefar kom fra den samme by som Mahatma Gandhi, hvis åndelige livsråd derfor også havde en særlig status i familien. Da Vinod Shah som ung hørte, at Gandhi havde sagt, at alle mennesker burde læse Jesu bjergprædiken fra Mathæusevangeliet, fik han fat på et eksemplar af Det Nye Testamente. Han blev stærkt berørt af det, han læste, hvilket senere førte ham frem til en personlig bekendelse til kristendommen.

Vinod Shahs omvendelse mødte voldsom modstand fra hans far og resten af familien, som spærrede ham inde i dagevis for at få ham på andre tanker. Som årene gik bestod der en kraftig barriere mellem far og søn på grund af deres ganske forskellige livsopfattelser. Men Vinod Shah kunne stærkt bevæget fortælle om, hvordan faderen kort før sin død havde taget imod Kristus.

 

ARBEJDE ER HELLIGT

Forinden da havde Vinod Shah om formiddagen holdt foredrag om arbejde og hvile – og om vores prioriteter i den forbindelse set i lyset af kristendommen.

”If we cannot understand the meaning of rest, we cannot understand the meaning of work. Work flows out of rest,” lød budskabet fra Vinod Shah.

Den åndelig vinkel er væsentlig. Betydningen af sabbatshvilen er blandt andet, at vi kan vide, at Gud har accepteret os betingelsesløst, og at vi ikke behøver bekymre os om vores fejltrin, for at være sikre på, at vi gør det godt nok. Gud vil gerne arbejde sammen med os som vores partner, betonede Vinod Shah med henvisning til opfordringen fra Jesus om at tage hans åg på sig.

Herefter dykkede Shah ned i tre misforståelser af arbejde, som har været udbredte i kristendommens historie, blandt andet den katolske misforståelse, at det kun er præster, munke og nonner, der har et kald. Men også læger og andre kan uden blusel tillade sig at af se deres virke som et kald.

Reformatorerne betonede, at alt arbejde er helligt – en synsvinkel, som dog nødig skal føre til det, Vinod Shah betegnede som ”den sekulære forvrængning”: at arbejdet betyder alt, og hvis ikke, vi har et arbejde, er vi ingenting. Vi er først og fremmest, hvad vi er, på grund af det, vi er i Guds øjne.

”Oftest nyder jeg virkelig at arbejde, fordi jeg oplever, at det meste jeg gør, er guidet af Gud selv,” fortalte Vinod Shah, som rundede af med at understrege, at der også finde katolske korrektiver til den førnævnte misforståelse, ikke mindst i indholdet af Sankt Benedikts regel: ora et labora, bed og arbejd – en indstilling, som handler om at nedbryde barrieren mellem trosliv og arbejdsliv.

Se billeder fra Kristelig Lægeforenings årsmøde 2017